MAD

GULEROD, SØD KARTOFFEL & FENNIKEL SUPPE



Serverings-forslag

Jeg har glædet mig til at dele denne opskrift med jer! Jeg fik den nytårsaften og det er helt sikkert én af de opskrifter jeg vil komme til at lave mange gange i fremtiden. Jeg har allerede tænkt på en del variationer og i kan følge grundopskriften og så selv variere med det i bedst kan lide.

Jeg vil prøve at tilsætte frisk ingefær næste gang. Måske med lidt cirtongræs el. lime for at gøre den friskere. Har også overvejet at man kan udskifte flødeosten med kokosmælk -og igen måske med lime. Så liver den mere asiatisk. Man kan også i stedet for alm. bacon bruge kalkun bacon og evt. kylling eller kalkun kød som tilbehør. Måske med brød med og uden krydderurter el. hvidløg.
Uanset, så er den værd at prøve! Velbekomme.

Retten tager ca. 45 min.
DET SKAL DU BRUGE: 

1 kg gulerødder
1 fennikel el. 3 løg
1 frisk chili
2 søde kartofler (ca. 4-500 gr.)
3 fed hvidløg
5-6 laurbærblade (smag til som du ønsker)
10 peberkorn (smag til som du ønsker)
1½-2 liter vand
1 flødeost naturel
salt
(evt. en tepose til krydderier)

TILBEHØR:
bacontern
græskarkerner
rugbrøds chips/croutoner (se opskrift nederst)

TILBEREDNING 1:
Skræl gulerødder og sød kartoffel. Disse skæres i mindre stykker så de er nemmere at blende.
Tilsæt hvidløg og chili.
Fennikel skæres og kommes ved.
Tilsæt vand, laurbærblade, peberkorn og salt.
(Teposen kan bruges til laurbær, peberkorn og evt. chili -hvis du ikke ønsker at bruge tid på at fiske det op inden blendning).

IMENS SUPPEN KOGER:
Steg bacon
Rist græskarkernerne ved middelvarme på en tør pande indtil de popper (pas på de ikke hopper væk)

Vand hældt fra, flødeost i -og blend

TILBEREDNING 2:
Når grønsagerne har nok, tages laurbær og peberkorn op. Chilien blendes med hvis du ønsker det.
Hæld vand fra så der er mindst 1 liter tilbage (Gem vandet til at fortynde med hvis du ønsker en tyndere konsistens).
Tilsæt flødeost.
Blend suppen med en stavblender.

Kom fyld på og servér

RUGBRØDS CROUTONER:
rugbrød
olivenolie, rapsolie.. (hvad du lige har..)
groft salt
timian (eller hvad du lyster af smag..)

Ta´dit nuværende el. halv-gamle rugbrød og skær det i tern (evt. trekanter el. rektangulære former..) Hvis du ønsker dem meget tynde Chips agtigte -skal de selvfølgelig skæres i tyndere skiver /bages 10-15 min.
Det kommes i en stor pose så det kan blandes med “smag godt smag”
Find en bageplade frem med bagepapir. (el. silikone bageunderlag)
Hæld lidt olie, salt og krydderi i posen og vend det godt. (det skal ikke svømme i olie, det hele skal bare lige vendes en gang)
Hæld det ud på bagepladen og bag det i ovnen ved 175* varmluft i 15-20 min. Husk at holde øje med det, alle ovne er forskellige..
Lad dem køle af og opbevar dem i en tætlukket beholder.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *