PRAKTIK 3 KIRKEKONTORET

DEN RIGTIGE RETNING

I dag har jeg været til praktiksamtale på det nye og forhåbentlig sidste sted jeg skal i praktik. Her kan jeg udvikle mig og skrive noget virkelig godt på mit CV. Jeg skal starte mandag den 4.februar i Kirkekontoret ved Gauerslund Sogn
Jeg glæder mig rigtig meget og jeg ser frem til både nye arbejdsopgaver og nye arbejdstider. Jeg ser det som en kæmpe mulighed for mig for at udvikle mig endnu mere og lære en masse nyt. Der er mange praktiske opgaver såsom klargøring af kontorartikler, labels der skal skrives, mapper der skal ordnes samt papirer. Lettere rengøring, sortering, bordopdækning, lettere opvask ved opvasker. Og det fedeste er at der er junior konfirmander (3. klasse) som jeg er med til at hjælpe med både hygge, snak, aktiviteter såsom bl.a. kreative ting som også skal forberedes. Det bliver super spændende!

Anja (min virksomhedskonsulent) og jeg havde en snak tidligere på ugen hvor jeg blev klogere på mit eget forløb. I sidste uge blev jeg nemlig lidt i tvivl om hvorvidt der går fra måske 6. mdr til 3 el. 5 år før jeg muligvis kan få et flexjob. Jeg blev faktisk træt, frustreret og rigtig ked af min egen situation og jeg har haft en rigtig lorte dag sidste weekend fordi jeg følte jeg ikke kom nogen steder med mit liv og at jeg var en klods om benet på SP. Det er små bump på vejen når man ikke er sikker i sin sag og ikke orker at tænke mere over det. Men alt er godt, dejligt og lækkert og jeg fik da nok lige et boost af energi og mod under samtalen forleden!

Det viser sig at jeg er i jobafklaringsforløb fordi jeg ikke har en psykisk eller fysisk udfordring som man lige sætter et ekstra forløb på for at forbedre det og vurdere på ny om hvor man så står i forhold til fremtiden. (der vil man typisk være i et ressourceforløb som seriøst kan vare længe) Jeg er en frisk ung kvinde og jeg ved hvad jeg vil (eller hvert fald drømmer om) og jeg har så meget selvindsigt, mod og vilje til at komme fremad at dét det går ud på er at finde frem til det timeantal jeg kan holde til at arbejde -og så søge flexjob -bevilling/godkendelse. Det er på max. 16 timer jeg kan søge Flexjob. (så vidt jeg er indforstået, men måske er der lavet om i loven siden jeg tjekkede sidst?) Pt. arbejder jeg på papiret 3 timer dagligt men i virkligheden arbejder jeg 3,5 timer om dagen 4 gange om ugen.
-For mig hænger alting bedre sammen når jeg arbejder mandag til torsdag og holder weekend fra fredag til søndag. Sådan er der nok mange der kunne tænke sig at deres hverdag hang sammen, nogle vil måske mene det er luksus. Men for mig er det lige så hårdt at være på arbejde 4 dage om ugen og have et liv ved siden af som det er for alle andre mennesker. I skrivende stund begriber jeg vitterligt ikke hvordan jeg har formået at kunne eksistere de foregående år hvor jeg også til gengæld har haft det virkelig virkelig svært og hårdt! – Men det beviser også at jeg har en indre styrke som man ikke bare lige kan slå ihjel!) Mit system kan bare ikke rumme et fuldtidsjob el. uddannelse med dertilhørende liv resten af dagen..og hvis jeg ikke lytter til det, så begynder jeg lige så stille at blive stresset, snerrende, sur og tvær, får mangel på søvn, fremprovokerer hyperaktivitet, lider af mangel på egenomsorg som dækker over alt fra indtagelse af mad til at gå i bad, få børstet tænder eller overhovedet at få tøj på -henover 1 døgn. Jeg magter simpelhen ikke mig selv, noget eller nogen omkring mig.

Heldigvis har jeg brugt de sidste 3 år på at indse det var dét mit liv handlede om at ændre på. Jeg valgte mig selv og jeg valgte at kæmpe for mig selv. Jeg fandt kærligheden og min støtte i én og samme person og dét har i dén grad været et skub i denne retning!

Den rigtige retning

I må have n dejlig fredag og weekend allesammen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *