RANDOM

HJEMME SPA MED MADVARER

Jeg så i Go’ Morgen Danmark på TV2 mandag den 7. januar at man nemt kunne lave hjemme-spa med få ingredienser fra køkkenet.. Det kan man også har jeg fundet ud af, men jeg har måske også erfaret lidt Do’s & Don’ts som jeg vil dele med jer -fordi det rent faktisk er super simpelt og effektivt!


Hårkuren må ikke bliver for tynd, så den ikke løber ned af kinderne og ansigtet bagefter. Jeg blev meget rød og irritabel og det forsvandt først efter 2-3 timer. Hårkuren virker dog virkelig fint og har i øvrigt taget en del af farven i håret, hvilket var derfor jeg ville prøve i første omgang.
Ægget giver vitamin og pleje i håret mens æblecider eddiken renser og kan være med til at fjerne restfarve. Altså ikke vildt meget, men lidt!. Jeg kan desværre ikke få de billeder på som jeg har af resultatet af før og efter med farven, men i kan se det på min IG profil.

Ansigtsmasken er virkelig god og fugtgivende. Igen med banan -det giver vitaminer og pleje. Honning gør huden helende og hvis man har tildens til fedtet hud, akne eller udbrud kan man med fordel presse et squis citronsaft i og det vil hermed være med til at afhjælpe.

Scrub til kroppen er fantastisk og jeg vil aldrig bruge flere penge på at købe dette nogen steder når man kan lave det så billigt selv. Lige med undtagelse af SæbeRiget. Det er altså nogle fantastiske produkter hun laver og det hele er 100% økologisk og uden kemiske stoffer. Jeg har den der hedder bodyscrub med citrongræs og NØJ hvor er den god!

Jeg har dog lavet en selv med olivenolie, lavendelolie (ikke øko og endda fra Tyskland) og alm. groft salt i sådan en papæske. Det er altså ligeså godt på kroppen, men velværen føles en smule bedre når man ved det er rene råvarer fra den Jyske Vestkyst fra fx. SæbeRiget.
Der er også Saeberiet på Ærø som jeg ikke har prøvet endnu, de har også egen have og laver sæbe af rene økologiske olier helt fra bunden.

I øvrigt bruger jeg ikke rigtig sæbe på huden i badet. Jeg synes det udtørrer min hud sådan og det tager lang tid for min hud at hele igen, så jeg anvender produkter hvor det ikke decideret er sæbe, men renser alligevel -det er blot mildere for huden. Jeg bruger heller ikke virkelig varmt vand, men nærmere lunkent og specielt til håret da det ellers bliver filtret og underligt.

Det var lidt fra mig, ikke helt sådan som jeg ville have det, men det vigtige var at dele ud af min erfaring omkring hårkur, ansigtsmaske og bodyscrub.
Gerne smid en kommentar om hvad du bruger hvis der er noget jeg skal prøve. Er det træls med farve på teksten?
Hav en dejlig søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *