HVERDAGS-LIVET

LÆNGE SIDEN SIDST

Det er efterhånden ved at være ret længe siden jeg har lavet et skriv hertil. Tanken har dog været der mange gange men jeg synes ikke rigtigt jeg har haft overskuddet til det, og da jeg startede i min nuværende praktik blev alting virkelig sat på prøve for mig og der blev tilkoblet en mentor som har haft til opgave at skriv om mig sammen med mig. Faktisk en logbog, præcis som jeg selv gjorde det inden jeg startede i Gauerslund Sogn.

Men så for et par dage siden oplevede jeg at jeg lå søvnløs nogle timer et par dage i streg og stod derfor op for at få det skrevet ned så jeg kunne få ro i hovedet og måske se det fra en anden vinkel.. Og midt i påsken havde jeg en svær dag hvor jeg var liiige ved og næsten at skrive herinde, men fik i stedet for skrevet privat med nogle -hvor det jo så igen giver ro i mit hoved.

I dag er jeg vågnet op med en følelse af at have meget afbrudt søvn og have en meget stor trang til at få ting med ord ud af mit system. Og pt. har jeg glemt hvad mit budskab i påsken var, så i dag kan jeg konstatere at jeg nu vil prioritere at nedfælde en del flere ord til bloggen igen -Fordi det jo giver mig den indre ro og balance jeg har behov for.

Jeg vil lave en skriv om alt hvad der foregår lige nu i fht. praktikken ved Gauerslund Sogn og hvad er skal ske fremover.

I mellemtiden ville jeg bare lige stikke hovedet frem og sige “Hej”!
-Det gode ved at jeg har ventet så længe er at jeg kan sammenligne mig selv med mig selv fra sidst hvor jeg skrev. Hvor langt jeg har rykket mig, eller måske ikke. Som sagt en update er snart på vej.

Kan Du have en rigtig dejlig dag, dig der læser med.

KH AC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *