PRAKTIK 2 GAARDHAVEN

Praktikopfølgning den 27.11.2018

Jeg kunne lave en lang og en kort version af min opfølgning, men jeg tror det bliver lidt et mix, så en mellem version er på sin ret 🙂

Jeg var utrolig nervøs for at få bekræftet mine tanker og min tvivl på mig selv og min rolle i Gaardhaven som praktikant. Jeg var sikker på at få af vide at nogen havde observeret dit eller dat, at jeg ikke passede ind længere og de ikke kunne se hvorfor jeg skulle forlænges…….

Faktisk tværtimod blev det hele afkræftet og alt er bare fint 😀 De er glade for mig, de overvåger mig ikke og ingen synes noget dårligt om mig (tror jeg da ikke!)

Jeg fik forklaret vigtigheden af at alt er på bordet når de sætter sig og spiser da det giver uro og forstyrrelser hos børnene når den voksne rejser sig efter noget der mangler. Nu giver det bedre mening hvorfor det er vigtigt at alt er dækket op og at jeg lige skal dobbelt tjekke børnene når de hjælper med at dække bordene! 😉 Jeg skal have lavet en oversigt som skal lamineres, så jeg kan krydse af dagligt på den. På den måde sikrer jeg mig at alt er på bordene inden spisning og at det er de rigtige ting der er der til den slags mad der serveres 🙂 Det er også en oversigt de andre kan bruge når de dækker bord. Der er også forholdsvis nye medhjælpere og de ved heller ikke altid helt hvad der skal sættes på bordene 😉 Så det bliver en oversigt til gavn for mig, men en hjælp til alle som måtte have brug for en ledetråd.

Derudover er jeg blevet forlænget til januar. Egentlig er det kun en måned, men fordi der er jul og nytår ind midt i det hele har vi rykket mødet om en måned, til om 2 🙂 Jeg er også sat ½ time op dagligt så jeg nu i alt har 14 timer/ ugentlig og 3 timer dagligt. Jeg må gerne blive længere hvis jeg føler for det og hvis det bliver for meget kan jeg gå ned i tid igen. Det er dejligt at have denne frihed så jeg selv kan mærke efter!
Det der i virkeligheden er svært for mig at vænne mig til, er min dagligdags-rytme som bliver rykket og det er her mit energi niveau bliver testet meget og det er det jeg synes der tager længst tid at vænne mig til.

Til gengæld i januar skal vi til opfølgningen i januar snakke om hvorvidt jeg skal fortsætte i Gaardhaven eller finde en anden praktik som er udelukkende køkkenopgaver, hvor det tilsyneladende virker til at være det der fungerer bedst for mig (lige nu). Men med ekstra tid fra nu, og mere tid med børnene så kan det jo være at tingene er helt anderledes i januar 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *