HVERDAGS-LIVET

KLINTHOLM RIDECENTEER

For godt en måned siden ringede jeg til Sarah på Klintholm Ridecenter og spurgte om hun havde plads til en frivillig et par gange om ugen. Jeg havde behov for et lille møde hvor vi kunne snakke lidt om hvad jeg skulle lave og hvad der krævedes af hinanden, så vi aftalte at jeg kiggede forbi dagen efter kl. 10:00

Klintholm befinder sig 9 km fra min bopæl og det tager ca. 11 min at køre derud i bil. Jeg ville gerne have det skulle været et sted forholdsvis tæt på og jeg ville gerne være et sted hvor jeg kunne hjælpe med terapi el. handicapridning. Sarah og jeg blev enige om at jeg skulle komme tirsdage 9-12 og fredage 8:30-når jeg ikke magter mere. Det er en fin balancegang for mig at erstatte lidt af tomrummet i min hverdag med noget aktivt og det er ikke for stor en ændring når jeg kan søge et Flexjob fra september og så skal ændre hverdagen endnu engang når et job træder i kraft en dag. Jeg ønsker jo at kunne fortsætte med at være frivillig ved siden af et job og når jeg har fundet frem til at arbejde 4 dage i streg har jeg jo altid fredag fri som jeg kan bruge som jeg vil. Selvfølgelig tænker jeg også over om jeg så i stedet kunne være mere tilstrækkelig på arbejdsmarkedet med flere timer, men omvendt er det vel også okay at have sit frirum som man har haft hele tiden, selvom det bliver erstattet af frivilligt arbejde hvis det nu giver mig meget mere end det tager af min energi. Og så vil der da nok også være nogle fredage hvor jeg ikke føler at jeg skal andet end at restituere derhjemme, men det vil tiden vise!
I tirsdags var det første dag jeg var afsted og det var bare lige præcis sådan en dag jeg havde håbet på det ville blive. Det var så fedt at være afsted og jeg var i starten lidt nervøs for hvordan dagen ville forløbe sig, men de 2 staldarbejdere der var der havde fuld forståelse for at jeg var ny og satte mig bare i gang med ting hvor jeg spurgte indtil jeg var sikker på mine opgaver hver gang der var et skift. Jeg fik af vide jeg var god til at lave en flot boks første gang, selvom jeg var lidt langsom i starten, men hellere det end at det skulle laves om 3 gange og bruge unødigt tid på at tjekke efter som ved de sidste 4-5 medarbejdere.. Så YAY me! ;D Desuden fik jeg striglet 8 heste og ponyer og hjalp med at sadle et par stykker op. Jeg blev der til klokken næsten var 13 da jeg gerne ville se hvad jeg skulle forberede mig på til næste gang som er i morgen. I morgen skal jeg kun hjælpe med Handicap/terapi ridning og det bliver godt at få lidt skridt i fusserne når jeg skal gå rundt i hallen med heste og ponyer. Det jeg jeg mig altså også til.(skal nok også hjælpe med at sadle et par stykker op og af, og trække dem frem og tilbage til stalden, men det giver jo bare lidt afveksling) Noget helt andet er at jeg var så optaget af at tiden “nok” gik stærkt når jeg først var gået i gang, men da der var gået 1½ time følte jeg der var gået 3 timer. Jeg var ikke træt el udkørt og den eneste grundt til jeg kørte hjem var egentlig fordi jeg var sulten og skulle have frokost.

I forhold til det med at jeg mærker en helt anden form for energi når jeg er der, har formentlig noget at gøre med at det var første gang. Men det ville normalt gøre mig utrolig hurtigt træt at jeg ikke præcis kender mine arbejdsopgaver og bruger meget energi på at udføre dem korrekt. Jeg fik en fornemmelse af at jeg har lyst til at arbejde der rigtigt, som et flexjob hvor jeg så kunne arbejde tirsdag til fredag i stedet for eller måske kun de dage hvor der er brug for det i terapien og se om jeg kan holde til at arbejde fx 3×5 timer. Det må tiden vise og jeg ser hvad august ellers får mig til at føle omkring at være der. I hvert fald er det her noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. Selv min rådgiver sagde i dag at jeg bare skulle dyrke det alt det jeg orkede for at give mig selv så meget som det tilsyneladende gør.

Jeg har i godt 2 år snakket om at jeg godt kunne tænke mig at have noget med heste at gøre igen, da det efterhånden er 18 år siden jeg sidst var i gang med at passe en hest samt ride den for en familie, faktisk her i Bredsten.

Min egen erfaring siger mig at man kan tale rigtig meget og rigtig længe om de ting man ønsker at gøre i livet, men hvis man ikke har overskud eller plads i sit system til at få gjort noget ved det, ja så bliver det i håbet om at ske en dag. Mit ønske om at have bare lidt med heste at gøre, har gjort at jeg har været fast besluttet på at jeg bare VILLE nå hertil en dag. Jeg tænker også der er en god grund til at der findes Heste-terapi som man kan betale utroligt mange penge for, men til gengæld også får meget ud af i det lange løb. Det har jeg under ingen omstændigheder råd til og jeg tænker heller ikke tiden er med mig i forhold til hvor jeg er i mit forløb og hvor godt og hurtigt jeg selv udvikler mig fordi jeg bare er god til at være positiv, har selvindsigt og er løsnings-orienteret.. Ellers ville jeg jo bare sidde og kukkelure ud i luften og intet ville ske. Jeg tager ansvar for mig selv og jeg “prøver” at opføre mig som en voksen selvom jeg tit føler mig fanget i en ung kvindes krop. Det er jeg heller ikke længere i tvivl om hvor det stammer fra, altså følelsen af at være fanget i en yngre krop. Jeg har jo haft identitetskrise siden min teenage-alder og sikkert før, og specielt da jeg endelig fik en udredning i 2011. Det er en anden snak som jo også er en del af mig, hvis du vil vide mere om noget herom vil jeg meget gerne skrive om det i et andet indlæg! -bare skriv en kommentar med spørgsmål, jeg er åben og ærlig og bliver glad når folk gerne vil høre mere.

Vi skrives ved,
Kh AC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *