ADHD Life,  HVERDAGS-LIVET,  JOBAFKLARING

FLEKS-GODKENDT

Langt skriv! Det kan muligvis virke rodet, men jeg har opdelt det lidt i spørgsmål og svar på bedste vis med lidt forklaringer osv., her og dér.

Yas! Endelig kom dagen hvor jeg fik godkendt min fleks så jeg nu kan søge et rigtigt arbejde. Torsdag den 5. september 2019 vil fremover være et særligt minde for mig. Min dag.

Men hvordan søger jeg et arbejde når jeg ikke ved hvor mange timer jeg er bevilliget og hvor effektiv jeg er (på papir)? Der er nu gået en uge siden jeg var til mødet og har ringet til min beskæftigelses-rådgiver og lagt en besked (som jeg nu på 7 hverdage endnu ikke har modtaget), da jeg fik af vide jeg ville modtage nogle papirer i e-boks i starten af ugen som jeg skulle komme og aflevere fysisk da jeg overgår til et nyt system der hedder “Fleks-team” og jeg skulle gerne få den samme ydelses-sats som jeg har modtaget gennem jobafklaringen (ressourceforløbs-ydelse) men i det nye system hedder det en ledigheds-ydelse da jeg nu er ledig og tilgængelig på arbejdsmarkedet igen.

Her er et par spørgsmål jeg har tænkt på at besvare så det giver et bedre overblik for dem det har interesse:

“Hvad skal du så nu”? Jeg skal finde mit drømme job så jeg bliver motiveret til at tage på arbejde.

Derudover skal jeg her i september på formidlingskursus ved Psyk Info organisationen En af os -Og så skal jeg ud og holde foredrag om hvordan det er at leve som voksen med ADD -fordi det er det jeg ønsker at formidle omkring da det er det der primært præger min dagligdag og som er primær årsag til min fleks-godkendelse.

“Hvad er dit drømme job”? Privat virksomhed med fokus på internet salg hvor jeg kan være blæksprutte. Fordi jeg elsker at være alsidig og fleksibel og ikke nødvendigvis lave det samme hver dag. Jeg kan godt lide at være kreativ og innovativ.
-Privat fordi der er fordele og ulemper ved alle jobs og hér kan det gavne min indtægt væsentligt.

“Skal du fortsætte på Klintholm”? Lige pt. har jeg meldt ud at jeg kun vil komme tirsdage og fredage medmindre andet vigtigt omkring et job eller et møde dukker op.

“Hvor mange dage om ugen skal du arbejde”? Det vil tiden vise, men som udgangspunkt efter at have afprøvet forskudte dage på Klintholm over en måned, har jeg fundet en fordel i at være mere fleksibel fremfor at arbejde x antal dage i streg. Det kommer an på arbejdsopgaverne og intensiteten i dem. Jeg håber på 3 dage fordelt på hver anden dag med flere timer, fremfor 4 dage i træk med få timer.

“Hvor mange timer er du bevilliget i fleksjob”? Jeg forventer at det er 15 timer, men eftersom jeg mangler udarbejdelsen af mødet i min e-boks, så er jeg ikke sikker på dette.

“Hvor mange år har du været sygemeldt og hvordan er økonomien”? Reelt har jeg været sygemeldt siden november 2015 hvor jeg starter med refusion fra arbejdsgiver og herefter går jeg over til sygedagpenge. Da de hører op begynder jeg at få ressourceforløbsydelse hvor jeg er under et jobafklarings-forløb. -Ressourceforløbsydelse er den samme sats som en kontanthjælp. Det er ikke meget men jeg er taknemmelig for at modtage en ydelse uden at min kæreste skal forsørge mig!
(Mit private forbrug er væsentligt nedsat og jeg har sagt nej til rigtig mange ting fordi jeg simpelthen ikke har haft råd. Mine veninder har ofte fået et nej blot ved at skulle på café til en kop kaffe og jeg har måske mistet et par stykker undervejs fordi de ikke har følt sig værdsat (?) Men har også haft et par få der har inviteret mig med og betalt for mig fordi de ellers ikke kunne hygge på denne måde med mig. Så ja, man giver afkald på mange ting, men finder også ud af hvor lidt der skal til i livet før man er inderligt lykkelig og hvor store drømme pludselig kan føles når man ved man stiger i løn snart! Haah ha..)

Det har taget mig 3 år og jeg har fundet ud af at det er en livslang proces som med rigtig mange andre ting.

“Hvornår fik du hjælp og hvilken hjælp fik du?” Jeg har som sådan haft hjælp sideløbende “ret længe – 2015”. Jeg startede med at have SPS (special pædagogisk støtte) i skoleperioderne til SSA, hvor jeg efterfølgende fra juli 2015 fik godkendt en §85 støtte på moderat niveau med ordene “funktionsevne er betydelig nedsat”. (Lov om Social Service §85: Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer).

Jeg var i gang med en Social og sundhedsassistent uddannelse og var i praktik i lokalpsykiatrien på et fælles bosted for unge og voksne. Jeg havde det ikke godt i mig selv og jeg fandt det utrolig svært at tage afsted i praktik hver dag. Dengang forstod jeg ikke hvad det betød at bo sådan et sted, hvorfor man ikke havde så travlt og jeg forstod heller ikke helt hvorfor jeg spejlede mig så meget i stort set alle beboerne og at det egentlig var det jeg gjorde.
-Dengang blev jeg erklæret 100% uarbejdsdygtig af kommunen og fik af vide jeg skulle arbejde med mig selv og få noget hjælp til at komme videre.

Mit jobafklarings-forløb som i første omgang består af at mødes i en gruppe én gang om ugen med andre sygemeldte hvor man taler om at netværke, var faktisk vildt spændende og nogle af dem endte med at finde praktik og job til hinanden. Det hed “Aktiv sygemeldt”. Der kom også nogle iværksættere og chefer ind og fortalte om hvilken slags ansøgning de ønskede at modtage, og det er vidt forskelligt fra sted til sted, derfor ér det vigtigt at finde det rette skriv til den stilling man ansøger og ikke bare kopiere fra sted til sted.

Undervejs flytter jeg i oktober 2015 til Uldum med min daværende kæreste da vi købte et hus. Afgørelsen fra Vejle kommune meddeler at mine sagsakter er oversendt til Hedensted kommune. Der er ventetid på §85 så jeg får hjælp fra december 2015. Inden da kommer en visitator ud til mig og spørger hvilken diagnose jeg skal have hjælp til da det er to forskellige substanser der skal sættes i værk afhængig af hjælpen.

Jeg har gennem egen læge sendt en henvisning på behandling i psykiatrien i Region midt, men får i marts 2016 denne besked;
“På de foreliggende oplysninger er det ikke sandsynliggjort, at du har behov for sygehusudredning eller behandling. Du anbefales at kontakte din henvisende læge, der kan være behjælpelig med, hvilke muligheder der er for behandling i andet regi”. “Henvisningen opfylder ikke målgruppen for forløb i regionspsykiatrien. Henvisningen er drøftet på visitationskonference med overlæge” “Der anbefales udredning/behandling i primær sektor evt. ved privatpraktiserende psykiater.
I dag ved jeg jo så, at hvis jeg kunne have forklaret mine behov anderledes, hvis altså jeg kendte mig selv som jeg gør nu, så var der muligvis mere hjælp at hente. Men sådan bliver man klogere på sig selv når man reflekterer og har selvindsigt.
-Jeg får herefter tilbudt et “Psykoedukations-forløb med pårørende” i Fredericia som et tilbud af psykiatrien i Vejle vist nok. Det var med fokus på mennesker med ADHD/ADD og for første gang følte jeg mig ikke alene i verden!
Herefter et forløb i Social psykiatrien i Sundhedshuset Vejle, med forsøg af medicin og psykolog samtaler med fokus på psykoterapi. Det står til ca. 10 mdr. fra januar 2017-oktober 2017.

Nåh, da jeg skal flytte tilbage til Vejle kommune i marts 2017 bliver der skrevet i mine sagsakter at der skal opstartes §85. (jeg har manglet en i en rum tid fordi jeg fik hjælp til den forkerte diagnose og samarbejdet sluttede efter både mine og §85 ønsker. Den nye visitator afviste min ansøgning for konkret støtte i dagligdagen da jeg endnu engang (surprice surprice) var “udenfor målgruppen”. Og da jeg så flytter til Vejle tager jeg kontakt til Jobcenteret fordi jeg igen ikke ville glemmes (Yes det er sket et par gange) og godt jeg gjorde det for jeg var blevet glemt, ja det fik jeg ærligt talt af vide! Jeg klapper endnu engang mig selv på skulderen, kigger mig selv i spejlet og siger; “You got this shit, Girl!” Man siger man lærer af sine fejl, men man lærer bestemt også noget af andres fejl og utroligt nok stoler jeg ikke blindt på folk længere.. (wonder why?!) Men for fa’en det er jo menneskeligt at fejle, så jeg er jo ikk’ sådan en sur én. (Thank God for that and Amen! Jeg har ellers lært meget om Dialektisk adfærds terapi selvom jeg kun har hørt om det. Men praktisere det, dét kan jeg dælme finde ud af! Haah ha..)

On that note, skal vi videre… Jeg får efter ventetid i Vejle kommune en §85 til rådighed i august 2017 og indtil da går jeg blot til møder med min beskæftigelses-rådgiver og får opstartet lidt genoptræning via deres samarbejde med noget fysioterapi hos Lido Fitness. Min hverdag hænger knapt nok sammen. Det kan i høre mere om i et andet sårbart skriv.

Min vejleder som jeg kalder hende, får mig i en gruppe for kvinder med ADHD og ADD som hun og en kollega har opstartet i social psykiatrien. Det er et forløb på 8 uger 1 x ugentligt med undervisning og sparring i egen diagnose. Herefter 8 uger var vi en håndfuld der stadig sås og fortsatte med at komme i en netværksgruppe som var på stedet også, efter vores eget gruppeforløb. Det foregår på Papirfabrikken i Vejle. Netværksgruppen kan alle med en psykisk diagnose i Vejle kommune, komme og være med i hvis man har lyst til det. Det er onsdag kl 18-20. Tag kontakt til din støtte kontakt person og forhør dig nærmere , det er hyggeligt og alle er accepteret! Vi spiser fælles dem der har lyst med medbragt mad.

Igennem netværksgruppen har jeg fået kendskab til Foreningernes hus i Vejle, gennem social psykiatrien som udbyder mange tilbud. Bl.a. frivillig mentor ordning og mini kursus. Det kaldes Peer to Peer og det skal jeg opstarte i oktober, hvis jeg til den tid magter det. Jeg starter dog med at være ambassadør for En Af Os gennem Psyk Info og det er jeg vildt spændt på! Kvindegruppen har klart gjort den største forskel på mig og har givet mig mod til at være ambassadør og hjælpe en masse andre mennesker med ADHD/ADD. Vi må se hvor det hele fører mig hen!

KH AC, over and out!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *