FLEKSJOB,  RANDOM

NÅR EN BESLUTNING FØLES GODT I MAVEN

.. Så synes jeg at man skal gå med mave fornemmelsen, fordi det føles rart og trygt.

Jeg fik et venligt afslag fra Billund og det har jeg det faktisk ret godt med her et par dage senere..Jeg fik nemlig en opringning fra Bilka som gerne vil afprøve en praktik, satse på det er et match og detefter ansætte mig i 6 mdr. Da dette er en test som chefen for “To Go” afdelingen vil afprøve (altså om det løber rundt med 2 ekstra hænder) – så er jeg utrolig glad for at være valgt til denne opgave.

Jeg ved godt min fremtid ikke er sikret da jeg vil få en midlertidig ansættelse, men såfremt det går alt sammen – så bliver jeg enten fastansat el. får muligvis min ansættelse forlænget så jeg får opfyldt de 9 mdr’s arbejde indenfor 18 mdr. hvor jeg stiger til den høje ledighedsydelse, og så er jeg alligevel bedre stillet end lige præcis i dag!

Det gode ved Bilka og hele min mave fornemmelse omkring det her, er at jeg får faste arbejdsdage, faste arbejdstider, faste arbejdsopgaver og folk som kan fastholde mig i mine faste rammer så jeg ikke løber væk fra mig selv som jeg kan have en tendens til at gøre. Jeg bliver passet på fordi det ligesåvel er i deres interesse at have en pålidelig medarbejder som det er for mig at have en god virksomhed som støtter op om lige præcis det jeg har behov for.

Jeg kan søge andre jobs undervejs, jeg kan få opringninger om tilbud til samtaler og jeg kan vælge at sige fra og til som jeg gør nu. Jeg står op for mig selv, agerer som en voksen og tager ansvar for mine egne behov. Jeg siger fra overfor alt hvad jeg ellers kunne få, fordi dét her giver mig ro i maven. Det giver mig tryghed og sikkerhed og det er håndgribeligt, håndterbart og det giver mening – for MIG!

Jeg skal starte medio marts i praktik og jeg glæder mig.

.. Her er nogle af mine egne ord, genfortalt på et møde i september måned 2019..

Nogle af oplysningerne fra mødet i rehabiliteringsteamet da jeg blev indstillet og godkendt til fleks:

Hun har brug for at udfordre sin hjerne og for at bruge sig selv. Hun har en drøm om at blive selvstændig engang i fremtiden. Hun ser selv, at det er et spørgsmål om at tilpasse sine opgaver, så hun ikke træder for meget uden for sin komfortzone.I sidste uge var hun klar til at sige til dem at hun kun kunne være der 2 dage om ugen, fordi hun begyndte at føle et for stort pres, men holdte ved, fordi hun vil bevise,at hun kan arbejde.Teamet pointerer, at det er vigtigt, at Anja finder en balance imellem arbejdet og fritid. Teamet tænker, at det kan være godt, hvis Anja får noget støtte til at skabe struktur og balance i starten af et fleksjob. Anja har også selv lagt mærke til, at hun skal bruge 4 måneder til at finde sig tilpas på en arbejdsplads. Hun ved også godt,at det er vigtigt,at hun får struktur, og at der er nogen til at tøjle hende lidt, så hun ikke overforbruger sig selv. Hun har megen selvindsigt, men har nogen gange svært ved at tage hånd om det, inden det går galt. Det er vigtigt for hende at se positivt på livet.

..Der for er det så hulens vigtigt at jeg fastholder mig selv i de gode valg, og det er okay at få støtte undervejs. Alle mennesker har brug for støtte gennem livet <3


Kærligst AC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *