HVERDAGS-LIVET

JEG ER TILBAGE!

Så er forfatteren tilbage i sit rette element. Jeg har skrevet stolpe op og stolpe ned omkring min tilbagevænnen (staves?) til skriveriet fordi det jo aflaster mine tanker i allerhøjeste grad!

Der er gået virkelig lang tid siden sidst hvor jeg oprigtigt troede på det ville holde ved. Faktisk er der gået 9 måneder !!! Men wauw jeg er blevet klogere i denne periode. Som altid sker der en masse læring uden jeg planlægger det. Det er som det der ordsprog “Livet sker mens du har travlt med at planlægge det” Og det må i mit tilfælde hvert fald siges at være sandt til trods for jeg ikke direkte har planlagt alting.. Men lært noget -det har jeg!

I første omgang kan jeg fortælle at jeg blev fastansat på Stensvang Plejecenter og har fundet en rutine i min arbejdsgang. Er blevet helt bevidst om hvordan og i hvilken konstellation jeg arbejder aller-aller bedst. Jeg har været ved at søge nyt arbejde, jeg har haft samtaler med lederen pga. en uoverensstemmelse med en anden kollega som jeg aldrig bliver bedste venner med, men det er okay, for vi er ikke skabt til at kunne med alle mennesker på jorden bare fordi de også er på vores vej. Jeg har været sygemeldt med stress i et kortere sort hul jeg havde overset mig selv falde i, og jeg kom op derfra fordi jeg blev presset (følte jeg) af min leder – det kunne have givet en konsekvens i min økonomi, men jeg holdt ved (nok mest pga. det). Rejste mig og tog kampen op endnu engang. Jeg lagde mig også fladt ned, men jeg har rejst mig og er blevet stærkere af det. Jeg lærte at acceptere min situation lige nu.

Nogle mennesker påmindede mig om at svarene ligger i mig selv og jeg kun er og bør være afhængig af mig selv for at udleve de drømme som også har været lidt en forhindring denne periode. Mest fordi jeg var så opsat på at jeg kunne det hele – det kan jeg også! -Men ikke på samme tid med det andet i min hverdag. Så jeg skulle prioritere, igen.. Og det gjorde jeg så. Så jeg fandt frem til hvorfor jeg ikke får skrevet til trods for jeg gerne vil. Sagens korte svar er: Jeg har ikke kunne rumme det, fordi det kræver energi at skrive sine tanker ned. Og de sidste par uger har jeg opdaget til min store overraskelse at min blog ikke var lukket ned, og at der var rigtig mange der havde kommenteret på mine skriv. Det gjorde mig glad , men samtidig også forpligtnings-fuld da jeg jo gerne ville svare, men skulle have energien til det. Så…

Den her bog jeg altid gerne har ville skrive har drastisk ændret form og handling, så den nu kun er afhængig af mig selv -dvs. det jeg får skrevet ned. Og for at være ærlig havde jeg virkelig taget tilløbet omkring nytår til at det skulle lykkedes mig her i starten af 2021 at starte på den bog… Men så kom der er huskøb ind midt i billedet, sideløbende med et projekt der er endt ud i en podcast, som har taget en del af min tid også -fordi jeg prioriterede det! Så blev bogen lagt lidt på hylden igen. Men så i dag har jeg valgt at lave et skriv til jer herinde, så i ved jeg stadig lever og ønsker at denne side skal fungere. (I know , I do really care)

I øjeblikket er vi i gang med at pakke lejligheden ned da vi skal flytte i hus om 3 uger!!! Derudover er SP startet på nyt job i denne uge. Så jeg kan ikke prioritere min bogskrivning lige i øjeblikket da det andet tager for meget energi med at pakke ned sideløbende med hverdagens rutiner som mjeg har fået opbygget og som fungerer for mig.. Og jeg vil jo gerne gøre tingene ordentligt. Jeg fandt ud af at den bog kun kommer til livs hvis jeg planlægger min skrivning af den. Det er faktisk en af hovedårsagerne til at den ikke er skrevet endnu. Jeg brænder dog SÅ MEGET for at den skal skrives, så jeg er helt bevidst om at det er min nr. 1 prioritering så snart der er styr på den renoverings-proces vi starter med i huset lige om lidt. Uh jeg er SÅ spændt altså!

Men et “lille” pip fra mig, og så skal jeg nok opdatere igen snart. For se nu dér hvor fik jeg det rart af at jeg prioriterede at følge op herinde. Men det er også jeres fortjeneste fordi jeg har forsømt jeres svar.

Og så skal jeg seriøst snart sådan ægte have sat dette site ordentligt op så det er til at finde rundt i. I øvrigt skifter jeg i nærmere fremtid også efternavn, vil i høre mere om det? <3

Kærlige kram fra AC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *