RANDOM

Tøm hovedet øvelse!

I dag var det meningen jeg ville have brugt lidt tid på at kigge på YouTube videoer for at blive bedre til at fikse denne hjemmeside, men dagene forandres sommetider af spontane input og så har jeg efterhånden lært at jeg ikke kan nå alting, ligesom Bjarne Toftegård skriver i sin bog som jeg refererede til lige før jul (billede som lovet i en update, kommer når jeg får flyttet filerne fra Bloggers Delight hvilket jeg netop gerne vil have gjort snarest. Så den gamle blog er altså stadig i live)
-Referencen.. At hvis man ikke kan NÅ alt det man vil, må man PRIORITERE sin tid, og det er jeg alligevel ret god til. Somme tider! I dag har jeg prioriteret at jeg ville vente med at se videoer og blive klogere fordi jeg har været træt også. Bogen jeg omtaler er ikke reserveret endnu, hvilket minder mig om at det skal jeg også huske at tjekke op på. Jeg har lånt en anden der hedder “Slut med forbudt” fordi jeg så Morten Svane ligge noget op omkring den i sin story en dag for længe siden. Den ser spændende ud.

Hele ideen med “tøm hovedet” kom pludseligt til mig fordi jeg er træt og kender min hjerne godt nok til at den begynder at overarbejde når hovedet rammer puden, da jeg er træt på den der ikke rigtig er der hvor jeg kan sove træt -måde.. kender i det? Og så lærte jeg engang af min lærer da jeg studerede til Sosu assistent , at efter hver time holdt alle 5 minutters tom hovedet/skriv et postkort pause -om hvad du har lært eller hvad du har i hovedet af tanker. Jeg bruger den tit hvis jeg ikke har planlagt dagen ordentligt eller lige står og mangler en blok og en pen. Mobilen virker fint at skrive på, men jeg er nok lidt gammeldags og kan bedre forstå hvad jeg skal huske hvis jeg skriver det fysisk ned.. Altså på papir.. Dog ikke lige med bloggen hér, så ville jeg dælme få stress! Men derfor er det jo fedt jeg har muligheden for at koble fra ved at dele med andre mennesker og ved at give andre noget af det jeg oplever via bloggen. Vi er ret ens på mange måder.

Ingefær shot in the making

Vi har fået lavet en del praktisk i dag og alligevel bare slappet af. Jeg var træt til aften så jeg lagde mig en times tid mens SP var ude at gå en lang tur (som jeg også gerne ville i dag men jeg valgte at følge min træthed..) Jeg har dermed også til aften fået lavet en ny omgang Ingefær eliksir som også kaldes shot. Den er klar til i morgen. Biledet er fra da jeg fik juleferie men nåede ikke at dele det, og denne gang er den lavet en smule anderledes for der er nemlig mynte i. Jeg smider en opskrift en dag når jeg har fundet “smagen” der er til at holde ud. Tro på det Anja!

Pink hair don’t care

Mit hår er farvet pink pga. en skyllefarve jeg vandt, eller rettere byttede mig til ved en pakkeleg i ADHD-gruppen. (Det var lige inden jul) Jeg overvejer om jeg skal få min frisør-elev til at komme en karamel agtig farve i så det ikke er pink længere, men alm. pænt at kigge på.. Hvad synes I ?? Jeg vil bare gerne tilbage til min blonde farve igen. Har planer om at mit har skal være langt men sundt (derfor køber jeg ikke bare en hårfarve) -Hov jeg skal også have en ny shampoo snart..

Nåh, i morgen skal jeg starte op i praktik igen. Det er bare 1 dag og så holder jeg weekend igen. Jeg må hellere smutte i seng. Nu fik jeg tømt hovedet og det virkede. Jeg er nu træt så jeg kan sove, heh..

Hav en dejlig torsdag i morgen. Jeg opdaterer som vanligt med uge-loggen. Vi holder #torsdagsdate og det er os der skal lave maden fra Anne Bech’s bog Mere herom!

Kh AC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *