PRAKTIK 2 GAARDHAVEN

LOGBOG UGE 1 – 2019

HVAD VAR GODT?:
Det var fedt kun at skulle i praktik én gang denne uge, selvom jeg nu gerne ville have været afsted onsdag også.

HVAD FIK DIG TIL AT REFLEKTERE?:
Jeg tog afsted trods jeg var utrolig træt og jeg har endnu ikke fundet ud af om det bedvidner at jeg skal blive hjemme når dette sker, eller om jeg skal trodse mig selv og tage afsted når jeg både har oplevet at blive i praktik til jeg har fri og omvendt også måtte sande at gå hjem fordi jeg simpelthen ikke magtede det. Denne torsdag magtede jeg ikke at være afsted og det blev hurtigt ret tydeligt for mig da jeg fik udfordringer fra da jeg mødte. Køkkendamen havde fri, den ene leder trådte til og der blev lavet om på bordplanen da ikke alle børn var startet endnu. Det forvirrede mig meget at jeg ikke vidste hvordan der skulle stilles op, så jeg begyndt i stedet at dække op så godt som jeg nu kunne. Allerede dér tvivlede jeg på mig selv og overvejede om jeg skulle tage hjem, men jeg blev. Da vi havde spist og jeg havde vasket op, fejet og tørret borde af -kunne jeg godt mærke at jeg ikke helt kunne overskue at der var over en time til jeg skulle hjem, da jeg havde én mulighed og det var inde hos børnehaven hvor der var meget larm. Jeg har været total anti-larm typen hele julen og har slet ikke kunne kapere at være sammen med mere end 4-5 mennesker ad gangen, så jeg var slet ikke klar på 14 børn med krudt i røven. Jeg gik derfor til rette vedkommende og sagde jeg var træt og ikke magtede støj, men jeg havde klaret bordopdækningen da jeg følte det var nødvendigt. Jeg tog hjem og hvor var det rart! Men ikke engang gåturen gjorde mig mindre træt, så jeg var bare glad for jeg fik lidt ro.

NOTE TO SELF:
Jeg er afklaret med at jeg ikke har lyst til at fortsætte. Det giver ingen mening længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *